Kan alle lære at synge?

Kan alle lære at synge?

Tonerne knækker, og du synes selv, du lyder som en tåbe, når du forsøger at synge. Men med al sandsynlighed er du hverken tonedøv eller fortabt!

Tonerne knækker, og du synes selv, du lyder som en tåbe, når du forsøger at synge. Men med al sandsynlighed er du hverken tonedøv eller fortabt, når det kommer til at synge. Du mangler bare masser af træning. At lære at synge kræver nemlig, at du træner dine “sangmuskler”

Der er nogle af os, for hvem stemmebåndet altid slår knuder, og tonerne tilsyneladende altid flyver skævt ud, selv når vi synger i badet eller brummer med på en fødselsdagssang. Nogle af os, for hvem der virker helt umuligt at skulle kunne synge korrekt og pænt.

Og tanken om at synge offentligt foran andre, ja, det virker som en surrealistisk utopi.

Du har måske stillet dig selv spørgsmålet: Kan jeg lære at synge? Kan alle lære at synge? Og så automatisk svaret nej på dit eget spørgsmål.

Det er her, dig, der ikke synger så godt, bliver nødt til at slå dine forventninger til dig selv ihjel. For vi vil vove at påstå, at du faktisk kan synge. Ja, at alle kan synge. Men det kræver selvfølgelig hårdt arbejde.

Som at gå i styrkecenter

Selv dem, der er født med et umådeligt stort talent, som Adele for eksempel, har arbejdet og trænet hårdt for at lære at synge, som hun gør. Hvis ikke Adele havde øvet sig, havde hun måske kun været en gennemsnitlig god sanger.

Helt basalt, hvis du gerne vil lære at synge, handler det om at forstå, at det ikke er magi at kunne synge. Sang kommer fra en lang række bevægelser i musklerne i din strube og hals. Og ligesom alle andre muskler kan du træne dem.

Du kan træne dem, og dermed dig selv, til at ramme og holde en korrekt tone. Til at synge dybt og lavt. Og med tiden til at have en fed vibrato, growle eller noget andet vildt. Men til at starte med kan du simpelthen bare lære at styre din stemme. At styre din vejrtrækning, styrken i din stemme og tonen.

 

YouTube player

 

Du tænker så måske, jamen, jeg kan da ikke forstå eller høre toner, Men det kan du faktisk. De fleste mennesker vil være i stand til at kunne placere en tone på et klaver.

Faktisk har forskning vist, at cirka 95 procent af alle mennesker kan høre og forstå toner. Du er altså højst sandsynligt ikke tonedøv. Og det er jo et fantastisk udgangspunkt.

Bliv ved med at øve dig

Men hvis du nu tror bare det mindste på, at du kan lære at synge, hvordan kommer du så i gang?

Tja, der er ikke så meget andet for end at gå i gang med at øve dig. Og vi kan godt advare om, at det nok bliver hårdt arbejde undervejs. En god regel er, at du i hvert fald skal træne fire gange i ugen. Måske ikke i fire timer fire gange om ugen, men nok til at du kontinuerligt øver dig på din stemme.

Det er vigtigt altid at stå op, når du synger, så du kan trække vejret dybt ned i lungerne og synge med dit mellemgulv. Det betyder basalt set, at du får trukket vejret så godt ind, at du kan holde tonerne i lang tid og sørge for, at de kommer rigtigt ud.

Find råd på nettet eller i undervisning

Derudover er der et hav af tips til at lære at synge, som du kan søge dig frem til på YouTube. Det er bare at gå i gang.

Men der er mange forskellige teknikker og mange forskellige måder at lære at synge på – du vil måske opdage, at nogle af dem ikke fungerer for dig, eller at du bare ikke fanger den, når du sidder og ser en video på nettet. Og nogle aner måske ikke engang, hvad de taler om.

Du kan også læse vores fem bedste råd til at komme til at synge bedre her.

Eller du kan få fat i en dygtig sangunderviser, der rent faktisk kan guide dig, hjælpe dig og aner, hvad pokker der foregår.

Læs også om vores begynder-sangundervisning her.

Og husk: Alle kan lære at synge.



Få tips, tricks og videoerdirekte i din indbakke

0
    Din Kurv
      Anvend kupon