Velkommen til Miles Care
Kære elev, forælder og musikinteresserede
Vi har glædet os til at dele noget særligt med jer.
I dag lancerer vi Miles Care – vores filosofi og kultur, der sætter ord på det, vi allerede gør hver dag hos The Miles.
Miles Care handler om måden, vi møder vores elever på. Måden vi underviser på. Og måden vi skaber inspirerende rammer for kreativitet, tryghed og udvikling.
The Miles er ikke bare et sted, hvor man lærer at spille, synge eller kommunikere. Det er et sted, hvor mennesker vokser – både musikalsk og personligt. Et sted, hvor du kan tage dit næste skridt sammen med andre, der deler din passion.
Hos os tror vi på, at ethvert menneske har ubetinget værdi. Og at kreativitet og fællesskab er nøglen til at finde og udfolde sit potentiale.
Miles Care bygger på fire fundamentale søjler, som tilsammen skaber den rytme, vi ønsker at leve efter:
🩶 Omsorg for vores elever
Hos os er elever ikke bare elever – de er mennesker med drømme og mod. Vi møder dem med empati, nærvær og støtte, så de trygt kan tage deres næste skridt.
🤝 Omsorg for vores undervisere
Vi tror på, at inspirerede undervisere skaber inspirerende undervisning. Derfor sikrer vi gode arbejdsrammer, trivsel og plads til udvikling. Når underviserne har det godt, mærker eleverne det tydeligt.
🏛️ Omsorg for virksomheden
En sund og bæredygtig virksomhed sikrer, at vi kan vokse og skabe endnu bedre muligheder for vores elever. Vi arbejder målrettet på at udvide med flere afdelinger og nye spændende tilbud, både fysisk og digitalt.
🌍 Omsorg for samfundet
Vi giver tilbage gennem initiativer som Musik i Livet, hvor vi tilbyder musikalske mentorskaber til socialt udsatte børn og unge. For alle fortjener chancen for at finde deres stemme og opleve glæden ved musikken.
De fire søjler i Miles Care hænger tæt sammen. Hvis vi kun står på én søjle, mister vi balancen. Derfor passer vi godt på dem alle: vores elever, undervisere, virksomhed og samfund. Når alt er i balance, skaber vi noget helt særligt.
Miles Care bliver en del af det, du oplever, når du træder ind hos os – i undervisningen, i måden vi møder hinanden på, og i de oplevelser, vi skaber sammen. Det er vores kompas fremad.
Tak fordi du er med til at gøre Miles Care levende og meningsfuldt.
“To go the extra mile is done with ease by the inspired one.”
– The Miles
Vi glæder os til at tage næste skridt sammen med dig.
Velkommen til Miles Care.
Med varme og musikalitet,
Rasmus
Miles