Vi gør det ikke for pengene. Hvis man ikke har den glæde, så er man fucked
Vi sætter fokus på, hvem vores undervisere egentligt er som mennesker. Hvad der rører dem, motiverer dem, og hvorfra deres kærlighed til musik stammer. Hos Music Institute er det nemlig passionen, der holder det hele kørende. Både hos vores lærere - og vores elever.
Af Emil Foget
Sætter man sig ned for at snakke musik med Anders Bo, flyver en time hurtigt. Når han fortæller om en musikoplevelse, fremmaner han hele bandet fra væggene.
Mens man lytter, får man følelsen af at stå foran scenen og se det hele udspille sig. Anders Bo spiller på de imaginære trommer og slår de fiktive strenge an på bassen. Han er mildest talt en levende fortæller.
Men den langhårede, tatoverede guitarunderviser kan faktisk selv spille på de fleste instrumenter – for år tilbage udgav han en plade, hvor han selv indspillede alt fra trommer og bas til guitar og klaver.
Anders Bos musikalske opvækst startede på klaverets tangenter. Sidenhen røg han over på trommerne. Men en aften i Falkoner Salen stod det klart, at han skulle leve af at spille guitar og intet andet.
“Jeg var så forkælet, at jeg fik et trommesæt, da jeg var 10-11 år. Så sad jeg nede i mine forældres kælder og baskede løs. Min far tog mig med i Falkoner, da jeg var 15 for at se rockbandet Bruce-Baker-Moore. En af mine helt store idoler Ginger Baker var trommeslager i bandet.
Da vi så kom ind til koncerten, står Gary Moore ved siden af og spiller guitar. Det sagde bare “puuuf” oppe i min hjerne, derfra skulle jeg bare spille guitar. Det skete på en aften.
For to år siden skabte jeg min egen plade, hvor jeg indspillede alle instrumenterne selv. Projektet startede egentlig på min computer, og så lagde jeg bare lag på lag af musik. Mest af alt handlede det for mig om at udleve en drengedrøm. Stort set hele min karriere er jeg blevet lejet ind som guitarist for andre kunstnere og spillet deres musik.
Derfor var det vigtigt for mig at sætte et musikalsk aftryk og vise, hvad jeg står for musikalsk. Det var en proces, hvor jeg fandt ud af, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Til sommer har jeg spillet med Medina i otte år. Og det er sindssygt fedt. Ingen tvivl. Men jeg vil ikke kun blive husket som Medinas guitarist.
Det var også en proces, der overraskede mig. Jeg havde forventet, at himlen ville åbne sig, og det blev en ud af kroppen oplevelse at udgive egen plade. Men det viste sig, at musik er musik. Jeg synes, at jeg lavede fede sange, men en g-akkord er en g-akkord. Om det så er en Medina-sang eller min egen.
Men det har gjort, at jeg nyder det hele meget mere. For det viste mig, at det jeg tænder på, det er at spille guitar og spille musik. Om det så er en stor Medina-koncert, min egen eller med et coverband.
Det er den samme energi, jeg bruger, når jeg underviser. På konservatoriet handlede mit afgangsprojekt om mesterlære.
Jeg gider simpelthen ikke sidde og spille noget, jeg ikke synes er musikalsk fedt. Og det tror jeg, er ret tydeligt for mine elever. At jeg underviser i noget, jeg synes er fedt. Så kan man som barn også mærke energien. De skal mærke, hvor fedt jeg synes, det er at spille guitar. Det skal motivere eleverne. Så øver de sig også.
Jeg tager oftest udgangspunkt i riffs, når jeg underviser. Noget eleverne kan genkende. Riffs lyder fedt i sig selv, så man skal ikke lære en hel sang, før det spiller. Samtidig er der mange tekniske ting i det. Derudover fokuserer vi meget på samspil, så eleverne lærer at spille med et band. De skal lære at mærke rytmen i kroppen.
Det vigtigste, vi har som musikere, er spilleglæden. Vi gør det ikke for pengene. Hvis man ikke har den glæde, så er man fucked. Og den spilleglæde vil jeg gerne give videre.
Vil du fyre den af med Anders Bo på nogle af de fedeste riffs i verden. Så smid en mail til hej@milesmusicschool.dk og hør, eller book en prøvelektion lige her!
