Alle de hvide tangenter har, som du kan se her oven for, hvert sit navn:
A – B – C – D – E – F – G
Historien går, at der for flere hundrede år siden, var der en munk, som kom til at skrive ”h” i stedet for ”b”. Han var åbenbart doven, og gad ikke rigtig gøre sig umage med sin skrift. Fordi cirklen i bogstavet ikke var lukket ordentligt, begyndte andre at kalde den samme tone for h.
Ned < > Op
Hver gang vi går til højre kalder vi det ”op” (tonen bliver lysere). På samme måde er venstre nedad, fordi at når du bevæger dig mod ventre på klaveret, er det sådan, at tonen bliver dybere.
Sorte tangenter
De sorte tangenter har to navne – efter hvilken, af de hvide tangenter, der er blevet ændret. Det vil sige, at man ser de sorte tangenter, som nogle, der enten hæver eller sænker de hvide tangenters toner. Det kan virke lidt mærkeligt, men prøv at se med herunder.
#: Dette tegn bruge, hvis tonen hæves . Så er det også sådan, at endelsen ”–is” tilføjes. Derfor kan vi se, at C# udtales Cis, G# udtales Gis osv.
b: Tonen sænkes. Endelsen ”-es” tilføjes. Db udtales Des, Gb udtales Ges.
Eb udtales ”Es” (ikke Ees), Ab udtales ”As” (Ikke Aes), Bb udtales ”B-b” (Ikke Bes).
Afstanden mellem tonerne
Hver gang vi bevæger os et skridt til siden, til nærmeste sorte eller hvide tangent, er afstanden ½ tone. Dvs. at der er ½ tones afstand mellem E og F, mellem G og Gis mellem H og C og mellem Des og D. Tilsvarende er der så 1/1 tones afstand mellem f.eks. E og Fis, G og A samt Cis og Dis. Det er altså enten heltonetrin eller halvtonetrin, som vi har på klaveret, og det vender vi tilbage til senere.
Vi er parate til at hjælpe dig
Har du brug for undervisning, hjælp eller vejledning, kan du læse meget mere om vores klaverundervisning på her!
