Her er vores 3 bedste råd, hvis du er ny på guitaren

Her er vores 3 bedste råd, hvis du er ny på guitaren

Endelig har du lagt dine fingre på en sprød og lækker ny guitar. Men hvordan kommer du egentligt i gang med at spille på den? Vi giver dig her vores tre bedste råd til at komme godt i gang med at spille guitar.

Musikken kan virke som et enormt ocean at kaste sig ud i med millioner af muligheder, når du lige er begyndt.

Med din helt nye fender-elguitar eller akustiske guitar i hænderne skal du til at i gang. Du kan næsten ikke vente med at komme i gang.

Men du kan hurtigt bare komme til at sidde og pille formålsløst ved guitaren, uden egentligt at vide hvad du laver. Så hvad pokker gør du egentligt for at komme godt i gang med at lære at spille guitar? Jo, følg med her.

Kend din nye guitar

Det er vigtigt først at lære din nye guitar at kende. Du skal simpelthen sætte dig ned med den og bliv fortrolig med, hvordan den føles i dine hænder. Dernæst skal du fokusere på det vigtigste: Strengene, som jo er dem, der skaber musikken.

En almindelig guitar har seks strenge. Den øverste, der er den tykkeste, giver den dybeste tone. Det er e-strengen. Derefter følger de resterende strenge ned ad guitaren. Den næsttykkeste hedder A-strengen, den tredjetykkeste hedder D-strengene, så kommer G-strengen, H-strengen og til sidst endnu en E-streng.

Bogstaverne dækker over de toner, en guitar kan spille. Der er to E-strenge, fordi de spiller den samme tone, men med en oktavs forskel.

Til at starte med er det måske lidt besværligt at huske. Men du kan øve en remse, eller bare sige det nok gange for dig selv, og til sidst skal det nok sidde fast. Det er nemlig vigtigt, når du skal lære sange og akkorder.

Guitaren skal spinde

Det er desuden super vigtigt, at din guitar ikke spiller falskt, når du går i gang med at øve dig. Hvis du ikke er født med Mozarts ører, så kan du nok ikke selv til at starte med høre, hvornår din guitar er stemt.

Det kan du dog nemt læse ved at anskaffe dig en såkaldt tuner til guitaren. Det er et slags øre, der hjælper dig med at høre, hvornår guitaren er stemt. Det kan eksempelvis være, at du har købt en clip-on-tuner med, da du hentede guitaren hos din musikhandler.

Men har du ikke det, kan du nemt finde en app på din smartphone, som kan “lytte” for dig og være med til at stemme din guitar. Det kunne være guitar tuner, gStrings eller Pano Tuner, som alle sammen rimeligt simpelt klarer jobbet. De er nemme at bruge, men de er selvfølgelig ikke helt lige så perfekte til at stemme guitaren som en rigtig tuner

Et skridt ad gange

Til at starte med, når fingrene famler henover strengene og konstant lander forkert, er det godt at forsøge at lære nogle helt basale akkorder.

De vigtigste akkorder er G, D og A7. Der er masser af videoer på YouTube, som kan vise dig, hvordan du spiller dem.

Du kna dog også se dem i diagremmet hernede, der viser toppen af din guitar og de barrer, der er ned langs gribebræbbet Lidt ligesom et skakbræt kan du her se, hvor du skal placere dine fingerspidser for at spille akkorderne.

guitarakkorder

Med de tre akkorder på plads kan du begynde at øve dig på en sang.

Det kunne for eksempel være Kald det kærlighed af Lars Lilholt eller Blowing in the wind af Bob Dylan, som bliver spillet udelukkende med de her akkorder.

Derefter har vi en formaning: Start med kun at lære en sang. Og lær den ordenligt. Når du spiller musik, skal dine fingre og din krop nemlig lære at bevæge sig rigtigt, og det tager tid at lære den slags i musklerne. Derfor skal du starte med at spille langsomt og over tid få styr på en af sangene. Så undgår du også at lære ting halvt eller ikke rigtigt at have styr på, hvad du egentligt gør.

God spillelyst!



Få tips, tricks og videoerdirekte i din indbakke

0
    Din Kurv
      Anvend kupon