Lad os lige tale lidt om strenge, for de er meget vigtig del af din guitars lyd, og en vigtig del af den måde, din guitar føles på i dine hænder. Der er to vigtige parametre, når det gælder guitarstrenge, nemlig lydkvalitet og spilbarhed.
Der er mange forskellige mærker og typer, alt efter, hvilken guitar og hvilken lyd, man går efter, men der er et par hovedregler.
En tyk streng giver typisk mere lyd fra sig, men den kan også være lidt bøvlet at spille på, især for begyndere. Gå efter den gyldne mellemvej.
Hvilken strengetykkelse?
Til akustisk guitar vil det måske være et 0.11-sæt (altså hvor den tynde e-streng måler 0.11 millimeter) og til elektrisk vil det alt efter smag, behag og spillestil være noget tyndere. (Medmindre man hedder Stevie Ray Vaughan, der insisterede på at sætte de kraftigste strenge, han kunne finde på sin stratocaster. Men det er en anden historie).
Lad os sige, at du vælger et 0.11-sæt til din akustiske guitar. Det vil nok være en pasende tykkelse for de fleste begyndere, hvor din lyd er rimelig god og solid, samtidigt med, at strengene ikke bliver alt for hårde at spille på og trykke ned.
Det vil så typisk være fosfor eller forsfor/bronze-strenge, der er mest velegnede til din akustiske westernguitar, som er den type, Anders skifter strenge på i videoen her.
Følg simple anvisninger
Følg Anders’ anvisninger, og tænk så også på, at når en streng er helt ny, vil den som regel have tendens til at være ustabil i et stykke tid. Det er, fordi der vil være lidt slør oppe omkring stemmenøglen, næsten uanset, hvor grundig, du har været med at sætte den på. Giv den derfor en række små, forsigtige ryk ved at lægge et par fingre ind under den og så trække let opad. Du vil opleve, at den skal stemmes op efter de første fire-fem gange, og det er helt normalt. Til sidste sætter den sig, og så har du en stabil guitar – på den streng.
Rent hardwaremæssigt er det en rigtig god idé at anskaffe sig et strengeværktøj, en såkaldt stringwinder, som den Anders viser i videoen. Man kan endda få modeller, hvor der også er en lille tang i en af enderne således at man let kan klippe enderne af sine strenge, hvis man ikke mestrer Anders’ julegave-trick helt endnu.
LÆS OGSÅ: Lær om en guitartuner her
Ellers er den gyldne regel den samme som med din øvning: Tag dig god tid, få lidt ro på og skift dine strenge langsomt og grundigt. Det vigtige er, at de sidder godt oppe omkring stemmenøglen som vist i videoen, samt at du får fastgjort de små dutter nede ved broen – de såkaldte baroner – så godt og grundigt, som Anders viser. De kan smutte op igen, og så er det en god idé at løsne strengen lidt og så trykke dem ned, indtil man mærker, at de sæter sig. Der er en rille i dem, og den skal typisk passe med strengen. Hvis en baron smutter op, er det ofte fordi streng og rille ikke passer sammen.
Hvornår skal du skrifte strengene?
Skift dine strenge, når du kan høre, at de har mistet al deres klarhed. Det varierer meget fra guitarist til guitarist, hvornår det tidspunkt indtræffer, for det har nemlig med vores krops kemi at gøre. Nogle mennesker har mere syre i deres hånd- og fingersved, og der vil strengene typisk vare i noget kortere tid. Her kan løsningen være at man bruger de såkaldte coatede strenge. De er overtrukket med et ganske tyndt lag plastic, der beskytter metallet indenunder imod sved og snavs. Nogle mener, de holder deres nye tone længere, andre bryder sig mindre godt om dem, så her må man prøve sig frem.
Prøv dem, hvis du synes, dine strenge dør hurtigt, og husk: Det er ingen skam at bede om råd og vejledning i din musikbutik.
God fornøjelse med dine strengeskift!
