Dejlig er jorden

Der er to måder at finde frem til akkorder på klaveret.

1.) I denne tekst lærer du at finde akkorderne på den hurtige og simple måde. Fordelen er, at det er nemt, enkelt og hurtigt at finde frem til akkorderne. Ulempen er, at du ikke får den bagvedliggende forståelse for musikken med denne metode.

2.) Den anden metode til at finde akkorder giver en bedre forståelse, men den metode er mere grundig, omstændig og teoretisk. Det kræver mere øvelse ved klaveret, men giver samtidig mere frihed bagefter. Hvis den metode passer bedre til dig, så skal du kigge på dur- og mol-skalaer, kvintcirklen og at lave akkorder ud fra skalatrin. Det kommer nok mest an på, hvor langt du er i din kunne og i din lyst til at vide, hvordan tingene egentlig hænger sammen teoretisk.

Det er rigtig godt at vide, men du kan sagtens komme i gang med akkorderne og sangene uden at kunne al teorien først. Der findes masser af fantastiske musikere, der bare spiller blændende godt uden egentlig at vide, hvad de foretager sig teoretisk.

Sådan finder du en durakkord nemt:
En durakkord skrives bare som grundtonen. Det er altså den vigtigste tone i akkorden, der giver den sit navn. På den måde betyder ”G” G-dur, ”Eb” betyder Es-dur og F# betyder Fis-dur.
Start med akkordens grundtone. (G, Eb eller F#)

Dernæst går du først 4 halve toner op og fortsætter med 3 mere.

Vi har altså startet med grundtonen, gået 4 halve toner op, og fortsat 3 halve toner op.
Dur-akkord
Grundtone + 4 + 3 halve toner.

Eksempel med Eb-dur:
Eb > > > > G > > > Bb
Eb E F Gb G Ab A Bb

Spil alle tre akkordtoner i højre hånd og tilføj grundtonen i venstre hånd som bas.

Sådan finder du en Molakkord nemt:
Du kan genkende en molakkord ved at der er tilføjet –m til akkorden. Det står for ‘mol’. Eksempelvis betyder ”Gm” G-mol, ”Ebm” betyder Es-mol og F#m betyder Fis-mol. Molakkorder har efter manges mening en lidt sørgmodig klang, hvor durakkorder kan virke gladere og lidt mere optimistiske. Det betyder, at vi faktisk kan ændre stemningen i en akkord, bare ud fra om den tredje tone er en hel eller en halv tone lavere.
Start med akkordens grundtone. (G, Eb eller F#)

Dernæst går du først 3 halve toner op og fortsætter med 4 mere.

 

Vi har altså startet med grundtonen, gået 3 halve toner op, og fortsat 4 halve toner op.

Mol-akkord
Grundtone + 3 + 4 halve toner.

Eksempel med Ebm:
Eb > > > > G > > > Bb
Eb E F Gb G Ab A Bb
Spil alle tre akkordtoner i højre hånd og tilføj grundtonen i venstre hånd som bas.

Sådan finder du nemt en 7’er akkord.
7’eren er den fjerde tone i akkorden.
Du finder den ved at tælle 10 halve toner over grundtonen – eller en

7‘eren har det med at lyde lidt skævt og jazzet, og bruges rigtig meget i genrerne jazz, blues og rock. Prøv at finde den, og lyt til, hvordan akkorden bliver lidt mere skæv og krydret, uden at det lyder dårligt,men bare lidt mere spændt, kan man sige.
Du kan tilføje den både på dur- og mol akkorder sådan her: C7 (C-dur-7) og Cm7 (C-mol-7)

hel tone under grundtonen.

Sådan finder du nemt en maj-7-akkord.
Maj-7’eren, , er forkortelsen for det engelske ”Major seven”, som betyder det store syvende skalatrin. Maj-7‘eren har det med at gøre akkorden lidt mere rolig og afslappet, og man hører også tit den i jazz, bossanova og popmusik. I blues optræder den meget sjældent. Prøv at finde den og læg mærke til, hvordan den giver en slags rolig og afslappet følelse til hele akkorden.
Du finder den ved at tælle 11 halve toner over grundtonen – eller en halv tone under grundtonen.
Du kan tilføje den både på dur- og mol akkorder sådan her: C (C-dur-maj-7) og Cm (C-mol-maj-7)

Akkorder med skråstreg ”/” – f.eks. Eb/G
Skråstregen betyder, at venstre hånd spiller en ”overraskende” tone, dvs. en tone, som ikke er grundtone i akkorden. Grundtonen er jo altid den, der giver akkorden sit navn og er den vigtigste tone rent teoretisk. Men det er også bare sådan, at den ikke nødvendigvis behøver at ligge nederst i akkorden. Alle toner kan ligge nederst, for man kan faktisk vende akkorden om, så tonerne bytter plads uden at det egentlig bliver en ande akkord. Det noterer man i becifringer med en skråstreg.

Hvad der står før stregen er akkordens navn. Efter stregen står der hvilken tone, der skal være i bassen.
Eksempler:
Eb/G betyder ”Eb-dur med G i bassen”. Højre hånd spiller en Eb durakkord, mens venstre hånd spiller tonen G i stedet for grundtonen (Eb).
A/C# betyder ”A-dur med C# i bassen”. Højre hånd spiller en A-dur-akkord, mens venstre hånd spiller tonen C# i stedet for grundtonen (A).
Gbm7/Db betyder ”Ges-mol-7 med Des i bassen”. Højre hånd spiller en Gbm7-akkord, mens venstre hånd spiller tonen Db i stedet for grundtonen (Gb)

Prøv at læg mærke til, hvordan man kan farve akkorden ved at have den anden bastone. Eksempelvis i lydfilen her, hvor vi tager en Eb-dur akkord, men har den tredje tone nederst. Det giver en lidt anderledes fornemmelse, som kan være meget effektiv, når man sætter akkorderne sammen i et forløb. Det er et godt, gammelt poptrick, som ale fra mozart til Elton john og Medina har fået masser af ørehængere ud af. Derfor er det et godt eksempel på, at alle musikere jo arbejder med de samme byggesten, og at man kan bruge dem til alle mulige fantastiske ting. Lyt til klangen og læg mærke til, hvordan bastonen farver akkorden.

Vi er parate til at hjælpe dig

Har du brug for undervisning, hjælp eller vejledning, kan du læse meget mere om vores klaverundervisning på her!