Jeg har altid sunget, og ofte var det, fordi jeg var mørkeræd

Thorey Ploder plejede at vandre syngende igennem de islandske snestorme for at holde angsten væk. Efter en spraglet karriere som teletubby på spansk børne-tv og musicalsanger fandt hun tilbage til den tryghed, sangen gav hende i snestormene.

Af Emil Foget

Forestil dig den islandske vinter. Den virkelige islandske vinter. Med alt hvad det indebærer af uendeligt mørke, dræbende kulde og voldsomme snestorme.

Forestil dig så, at du zoomer ind, og midt i snestormen cykler en kvinde rundt med sin lille datter bag på cyklen. Sådan sad Thorey Ploder engang bag på sin mors cykel ude i kulden, imens hun oksede af sted som en rigtig islænding.

Og hvorfor er det så vigtigt? Fordi det var her, Thorey Ploder begyndte at elske sang og musik. Det var hendes våben over for sin egen angst for mørkt. Imens moren cyklede, sang hun sig gennem kulde og mørke.

Siden hun splittede frosten og mørket med børnemelodier, har Thorey været alt fra barista over kontordame, været med i en Grease-musical til at være personen inde i den røde teletubby – på spansk børnefjernsyn, intet mindre.

Hun nyder forskelligheden, der har været i hendes arbejdsliv. På den måde står man aldrig stille.

Men nu er hun landet på den rette hylde og underviser i musik på fuld tid. Hun har små bands ved siden af, men er først og fremmest underviser – om det så er i rock, hiphop eller indiepop.

“På Island synger vi til alt. Konfirmationer, barnedåb, der er altid nogen med guitar, klaver eller harmonika. Vi islændinge taler højt. Vi synger højt. Vi griner højt. Så der er blevet sunget igennem alle vegne. Der bliver lavet melodier med et knips, fordi det gør vi bare.

Jeg har altid sunget, og ofte var det, fordi jeg var mørkeræd. Da jeg var seks år og skulle i skole, skulle jeg gå gennem snestorme, altså totalt crazy vejr. Helt mørkt om vinteren. Og så kunne jeg godt blive bange.

For at kæmpe mod min mørkeræd sang jeg på vej i skole. I dag har man sine høretelefoner på, men jeg sang. Som jeg gik der, og når jeg sad på min mors cykel, når hun var på vej i børnehave med mig.

Derefter var jeg med i nogle skolemusicals, mens jeg boede i Holland med min far. I starten var jeg altid frisk på noget teater. Men ligeså stille komme min usikkerhed krybende. Noget som de fleste unge mennesker nok døjer med, det gjorde jeg også.

Pludselig var det uncool at gå til teater. I stedet begyndte jeg til jazzballet og gik på det islandske akademi for klassisk dans.

Derfra tog jeg vejen til musicalscenen og har været med i forskellige musicals som Hair. Men et sted mellem Hair og danseakademiet, var jeg en tur i Spanien.

Da jeg boede i Spanien sang jeg Grease og Mama Mia på spansk i musicals. Det var interessant. Især fordi jeg ikke kan spansk. For at kunne være med i de musicals, skulle man også være med i børneshows.

Jeg var blandt andet en teletubby på spansk børne-tv. Den røde, Po. Det stank inde i det hoved. Men det var ligesom en del af pakken, hvis man ville det andet.

Til sidst endte jeg i Danmark og med et kontorjob. For nogle år siden tænkte jeg, det er fandme for kedeligt. Så jeg tog et års sangundervisning på Complete Vocal Institute, og siden har jeg været sangunderviser.

Det er en underviseruddannelse, der anerkender, at det er modigt for folk, der hele deres liv har fået af vide, at de synger falsk, at de faktisk kommer her i dag og arbejder på det. Det elsker jeg. Jeg tror helt seriøst, at alle kan synge. Og ligeså vigtigt så kan alle lyde laves sundt.

Jeg elsker at undervise. Jeg synes, det er sjovt at dele viden. Og når man samtidig kan samles om noget, der er så fedt som sang.

Jeg er en superfin sanger. Det ved jeg godt. Jeg er versatil, og jeg ved godt, at jeg kan som sanger. Men der er mange, der er meget bedre sangerinder og sangere end mig.

Det, jeg elsker, og ved jeg er god til, er at undervise. Det er helt klart mit kald. Alt det jeg gør ved siden af, det gør mig til en bedre underviser på alle mulige punkter. Alt, jeg gør, er til fordel for undervisningen. Jeg er underviser først og sanger bagefter.”

Har du også været bange for mørke? Eller tror du også på, at alle kan synge. Så book en introtime med Thorey Ploder her.