Har du en dårlig dag? Sådan kan musik manipulere dig til at få det fedt
Ligesom motion udløser også musik dopamin i hjernen, der kan gøre dig gladere.
Af Emil Foget
Din skole- eller arbejdsdag har været lang og kedelig, turen hjem var irriterende, og du orker ikke at lave aftensmad. Du kommer ind af døren derhjemme og sætter noget Beatles, The Minds of 99, Sampha eller noget fjerde på, som virkelig gør dig i godt humør.
Du ender måske med Beatles’ ‘Here Comes the Sun’, og så snart John Lennon synger introen sker det; din krop bliver lettere, du bliver gladere, og det hele bliver lidt mere overskueligt. Når musik gør det ved dig, skyldes det en meget simpel mekanisme i kroppen; den udløser dopamin.
Ligesom når du har sex
Et par forskere fra McGill University i Montreal, Canada, har bevist, hvad der nok ikke kommer som et chok for mange. Der er en direkte forbindelse mellem glædesstimulerende musik og det sted i hjernen, der udløser dopamin.
Hvis du ikke har hørt om dopamin før, så er det den samme substans, der udløses, når du for eksempel løber en god tur, har sex – eller når du har sovet.
Ifølge forskerne kan det blandt andet forklare, hvorfor musik kan skabe bånd mellem forskellige nationers kulturer.
Læs også: Pas på knaldende høj musik – det kan ødelægge din kreativitet
Forsøget blev udført sådan, at otte testpersoner tog musik de elskede med ind i laboratoriet.
Og mens de lyttede til det, var de koblet til en PET-scanner, der målte, hvor meget dopamin der blev udløst. Forskerne fandt blandt andet ud af, at dopaminen blev udløst både når testpersonerne ventede på sangens klimaks, og når klimaks var der.
Et af de mennesker, der måske er mest kendt for at spille på menneskets evne til at udløse dopamin, er den tyske komponist Gustav Mahler – omend han gjorde det uden at kende til det videnskaben bag.
Hurra for radioen
Mahler havde en evne til at bygge spændinger op, der havde brug for forløsning. Musikken bliver mere og mere intens, indtil det eksploderer i en bølge af lyd.
Og din hjerne ved, at der kommer et klimaks, den ved hvad der bygges op til – også selvom musikstykket er ét, du ikke kender. Det kan dog første gang gøre det svært at få dopaminudløsningen.
“Mit gæt er, at det at skabe et stykke, er så kompleks en ting, at du nok ikke får den emotionelle reaktion før senere, når du oplever det for første gang,” siger en af forskerne fra McGill University.
Det er nok også derfor, at vi bliver gladere og gladere for en sang, når vi får den pumpet ind i hjernen gennem radioen. Hurra for det!
Læs også: Sådan kan musikundervisning forbedre børns finmotorik
