Hvordan lærer man fingerspil på guitaren?
Det lyder så pokkers godt og ser overlegent ud, når de bedste guitarister lader fingrene danse henover de enkelte strenge på guitaren, i stedet for bare at slå store akkorder an på bedste lejrbåls-maner. Men hvordan lærer du det overlegne fingerspil? Her er vores guide til fingerspillet.
Du har sikkert drømt om det l ænge. Det der med at kunne spille dejligt, romantisk og velklingende fingerspil på din guitar, hvor fingrene overlegent danser henover de enkelte strenge.
Men hvordan knækker du egentligt koden til fingerspillet? Kan det overhovedet lade sig gøre.
Svaret er heldigvis ja. Selvom det kræver noget øvelse.
Lidt systematik hjælper
Fingerspil kan se ud på mange måder. Der er mange variationer og muligheder, men hvis du skal i gang med det helt fra bunden, så er det godt at starte systematisk. Derfor skal du først have styr på din højre hånd, som er den, der skal slå på guitarens strenge.
Allerførst skal du have styr på tommelfingeren. Den skal være håndens bassist og styre den dybeste streng på guitaren – på en måde spiller den altså bas. Det er tommelfingerens eneste opgave.
De resterende fingre kan vi derefter navngive sådan her: Pegefingeren er første finger, langefingeren er anden finger og ringfingeren er tredje finger. Man kan også inddrage lillefingeren, hvis man kan overskue det, men i første omgang ser vi bort fra den her.
Så har du så nogenlunde styr på fingrene. Princippet herefter er ganske enkelt, at hver finger tager en streng. Som i videoen kan vi se, at Anders spiller med akkorderne C og A-mol.
Den jævne, rolige rytme
For begge akkorder gælder det, at den nederste streng på guitaren, altså e-strengen, ikke spilles. Altså er a-stregen den dybeste streng i begge akkorder.
Du skal sætte tommelfingeren på a-strengen. Anders spiller en 6/8-dels rytme i eksemplet, og man kan tydeligt høre, at et-slaget ligger på hver bastone.
Nu er det så smukt indrettet, at hvis de resterende tre fingre kører op og ned én gang på
hver deres streng, så passer det perfekt med den rytme, altså 6/8-dele. Man tæller indeni:
“1,2,3,4,5,6”, hvor ét er tommerfingeren på a-strengen, to er pegefingeren på den næste
streng (d), 3 er langemand på næste streng (g) og fire er ringfingeren på næste streng (h).
‘Nedturen’ går så bare den modsatte vej, og når man så når til tommelfingeren igen, er det
ét-slaget i den nye takt.
Altså: Én tur op og ned af strengene er lig med én takt!
Det er da meget nemt, ikke? Godt, for nu bliver det lidt sværere.
Accent? Hvilken accent?
Når vi taler om accenter i musik, så mener vi slag, hvor rytmen skal betones særlig meget. Altså taktslag, hvor man lægger mere tryk på tonen, så lytteren mærker rytmen mere tydeligt.
I eksemplet i videoen kan du prøve (når du får overskud til det) at lægge accent to steder i rytmen. Dels på hvert ét-slag, altså hver gang bastonen kommer i tommelfingeren.
Se videoen, læg mærke til rytmikken og hør, hvordan Anders banker med foden hver gang ét-slaget kommer, og tommelfingeren spiller den dybeste tone i akkorden.
Her kan du give den et lille, ekstra tryk, så folk mærker, at takten starter her.
Det andet sted, hvor en accent kan lyde rigtig godt i den her rytme, er på fire-slaget, altså den tone, som din ringfinger spiller på h-strengen i begge akkorder. Prøv at give den lidt mere gas og hør så, hvordan rytmen ligesom bliver tungere og mere effektiv, når de to
accenter er på. Det er glasuren på lagkagen, som du kan få med, når du er klar til det.
Accenterne kan gøre hele forskellen og give en rytme det sidste, overbevisende touch. Det her, fingerspillet bliver helt overlegent.
Motorik tager tid
Tænk på at spille jævnt og roligt i starten, når du øver fingerspil. Sæt gerne tempoet helt derned, hvor du kan overskue tingene. Al motorisk indlæring kræver, at kroppen langsomt kan vænne sig til de nye udfordringer, så du skal finde din tålmodighed frem.
Det kan være næsten meditativt at øve sådan noget som fingerspil, men det kan også være møghamrende-irriterende. Men ro på, det skal nok komme! Inden længe er du klar til at bjergtage alt og alle med smukke, jævnt flydende og helt perfekte fingerspils-klange.
Husk, at du kan overføre øvelsen her til alle akkorder, når du bare er opmærksom på, hvor den dybeste tone ligger. Prøv dig frem og find de toner i akkorden, hvor du synes, det lyder
bedst. Måske ligger tonerne ikke altid så smukt rækkefølge som de gør i Anders’ eksempel, men så er det tilladt at springe en streng over.
Lad dine ører være din guide, og som sædvanligt – husk at hyg dig med det!
